Tilbage

Indsend tilbud Event: Overvejer du at købe virksomhed?

Event: Overvejer du at købe virksomhed?

Vi søger tilbud fra en oplægholder, der kan afholde et oplæg for iværksættere, der overvejer køb af en virksomhed.

Formål: Formålet med eventet er at give potentielle iværksættere en grundig indføring i processen og fordelene ved at købe en eksisterende virksomhed frem for at starte en fra bunden. Eventet vil også give praktiske råd, tips og tricks, så deltagerne hurtigt kan komme i gang, hvis det er det rigtige for deres forretning.

Målgruppe: Eventet henvender sig til personer, der overvejer at blive iværksættere ved at købe en eksisterende virksomhed, samt relativt nyetablerede iværksættere, der ønsker at udvide deres forretning gennem opkøb. Typisk vil det være små SMV'er, der potentielt kan kan købes.

Indhold: Oplægget kunne fx komme omkring følgende elementer:

  1. Hvorfor købe en virksomhed frem for at starte en fra bunden?
    • Fordele og ulemper ved at købe en eksisterende virksomhed
    • Hvornår giver det mening?
  2. Faldgruber og risici
    • Typiske fejl og fælder
    • Skjulte gældsposter og juridiske risici
  3. Hvad skal du være opmærksom på?
    • Due diligence (grundig undersøgelse af virksomheden)
    • Økonomi og regnskaber: Hvordan vurderer man om en virksomhed er sund?
  4. Finansiering og økonomi
    • Hvordan finansierer du et virksomhedskøb?
    • Lån, investorer eller earn-out modeller
  5. Juridiske forhold
    • Købsaftale og kontrakter
    • Overdragelsesproces
    • Skattemæssige konsekvenser
  6. Praktiske skridt: Hvordan gør du?
    • Hvor finder man virksomheder til salg?
    • Hvordan tager man den første kontakt?
  7. Succeshistorier og cases
    • Inspiration fra andre, der har købt en virksomhed

Format: Oplægget bør bestå af en kombination af præsentation og Q&A-sessioner, der sikrer, at deltagerne får både teoretisk viden og konkrete svar.

Praktiske forhold: Oplægget skal vare 2-3 timer inkl. kort pause og mulighed for spørgsmål undervejs.

Eventet ventes gennemført i Aarhus, gerne d. 8 maj, i samarbejde med Startvækst Aarhus. Endelig dato og tidspunkt aftales med den valgte leverandør. 

Vi håber, at du vil finde dette event interessant og ser frem til at modtage dit tilbud.

Generelle krav og information:

Såfremt eventet er en succes kan iværksætterdanmark ønske at gentage eventet på et senere tidspunkt i projektperioden andre steder i Danmark eller online. Dit tilbud bør derfor tydeligt vise om det er en mulighed. Der er dog ingen garanti for yderligere events.

  • Tilbud skal indeholde tydelig afsender
  • Tilbud skal have en tydelig pris inden for opgavens budgetramme
  • Dato for tilbudsafgivelse skal fremgå tydeligt
  • Tilbudsgiver bedes angive om tilbuddet er gældende ved. evt. fremtidige indkøb. Leverancen samt pris skal være uændret. 
  • Tilbuddets udløbsdato skal angives ved tydelig datering.
  • Prisen er inkl. kørsel og evt. materialer. Hvis det begrænser, hvor det kan afholdes i landet, så skal dette fremgå tydeligt.

Det er ikke muligt at afgive tilbud, hvis du samtidig er deltager i Iværksætterdanmark. Kontakt os ved tvivlsspørgsmål.

Erhvervshus Hovedstaden forbeholder sig retten til ikke at vælge et af de modtagne tilbud, hvis ingen tilbud vurderes at kunne udføre opgaven tilfredsstillende. I så fald vurderer projektet om opgaven annonceres på ny eller ikke gennemføres.

Baggrund for indkøb

1. Resume af projektet: IvDK – Iværksætterdanmark har en lang række tilbud til iværksættere med introduktion til alt det, der er godt at vide, når man starter en virksomhed. Ambitionen er at udbyde et fleksibelt tilbud til alle iværksættere i Danmark. Iværksætterdanmark skal så vidt mulig være tilgængeligt, hvor og hvornår det passer iværksætteren. Samtidigt arbejdes der med at blande forskellige læringsformer for at nå så varieret og bredt ud til målgruppen som muligt, så alle iværksættere, uanset erfaring og geografi oplever at kunne tilgå de samme muligheder. Læs mere om Iværksætterdanmark på www.iværksætterdanmark.dk.

2. Projektets overordnede målgruppe: Iværksættere – dvs. personer som påtænker / er i gang med / har besluttet at starte virksomhed, og virksomheder som er opstartet (har en CVR-registrering), der ikke er ældre end 3 år. Målgruppen kan være specificeret yderligere i nærvæende materiale.

3. Iværksætterdanmark (Erhvervshus Hovedstaden samt partnere) er opmærksom på at handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkommende hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet. Iværksætterdanmark gennemfører denne annoncering for at leve op til EU’s krav om, at ydelsen er købt på ”markedsmæssige vilkår” og for at finde en samarbejdspartner, der kan løse denne specifikke opgave på den bedst mulige måde.

Vis/skjul beskrivelse

Tilbudsgiver

Skriv 00000000 i feltet 'CVR-nummer', hvis ikke du har et dansk CVR-nummer.

 

Tilbudsgivers kontaktperson

 

Tilbud

Nulstil

Opgave

Opgavenr.
000964
Budget ekskl. moms
5.000,00
Tilbudsfrist
06-04-2025 23.45

Udbyder

Erhvervshus Hovedstaden S/I
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
 
30108080
info@ehhs.dk

Kontaktperson

Emil Ødegaard

Projektleder
Erhvervshus Hovedstaden S/I

31684101