Kernefortællingen - sådan får du styr på din virksomheds unikke budskaber

BizBuddy, Odense Iværksætterservice, Erhvervshus Fyn & Iværksætterdanmark præsenterer: Kernefortællingen - sådan får du styr på din virksomheds unikke budskaber

Hvad gør din virksomhed unik? Og hvad får kunderne til at vælge lige netop din virksomhed? På dette workshopforløb får du værktøjerne til at formulere din virksomheds særlige kernefortælling, så du kan positionere dig på markedet, differentiere dig fra dine konkurrenter og tiltrække kunder til din forretning. 

Workshopforløbet er målrettet dig, som har en nystartet virksomhed, og ønsker at blive bedre til at kommunikere om den til dine kunder og interessenter. 

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.  

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:   

Du ønsker at blive skarpere på, hvordan du skal fortælle om din virksomhed til omverden. Du vil være bedre til at sætte ord på den værdi, du skaber for dine kunder. Du vil vide, hvordan du kan bruge din virksomheds unikke historie til at positionere dig i markedet. Og du ønsker konkrete og anvendelige redskaber til, at kunne formulere dine styrkepositioner og finde frem til din virksomheds unikke hovedbuskaber. På forløbet gennemgår vi:

  • Hvad er en kernefortælling? Få styr på hvordan du finder frem til din virksomheds unikke historie. Du præsenteres for virksomme værktøjer, som du kan bruge til at opbygge fortællingen om din virksomhed.  
  • Hvad er din virksomheds styrkeposition og DNA? Bliv skarp på hvilke hovedbudskaber, der er væsentlige i forhold til din målgruppe. Få indsigt i dine målgrupper, hvordan du rammer dem, og hvilken værdi din forretning skaber for dem.
  • Hvordan anvender du kernefortællingen som afsæt for din kommunikation? Få inspiration til hvordan du bruger din kernefortælling i din markedsføring, og hvordan kunstig intelligens (AI) kan hjælpe dig med tekstarbejdet.

Efter forløbet står du med en færdig kernefortælling i hånden, og du har styr på din virksomheds styrkepositioner og særlige DNA, som skal danne grundlaget for din branding, kommunikation og markedsføring. 

Det forventes at du afsætter omkring 4-5 timer til forberedelse forud for hver workshopgang. 

Din guide på vejen fra god idé til god forretning 

Mette Dahl Juelner fra BizBuddy er ekspert i at hjælpe iværksættere og virksomheder med at finde frem til deres unikke budskaber og særlige DNA med henblik på at styrke deres kommunikation og branding. Mette har en stærk kommerciel baggrund, og har tidligere arbejdet som marketingchef hos TV 2.  

Skemalagte aktiviteter

Dato
Titel
30-01-2024
17.00 - 20.00
Workshop 1: Branding og positionering
30-01-2024
17.00 - 20.00
Schacksgade 39, 5000 Odense C
06-02-2024
17.00 - 19.00
Workshop 2: Din virksomheds kernefortælling
06-02-2024
17.00 - 19.00
Aktiviteten foregår online.
13-02-2024
17.00 - 20.00
Workshop 3: Impleterer din kernefortælling
13-02-2024
17.00 - 20.00
Aktiviteten foregår online.

Information

Tilmeldingen er lukket

Kontakt os

Erhvervshus Hovedstaden S/I

30108080