Iværksætteri for kunstnere og kreative

Få modet, strategien og værktøjerne til at skabe et økonomisk bæredygtigt og meningsfyldt arbejdsliv som kunstner og kreativ - som chef for dit kreative virke. På workshopforløbet får du redskaber til at øge bevidstheden om dét at have en kunstnerisk virksomhed, så du kan slippe kreativiteten endnu mere løs. 

Workshopforløbet er for iværksættere inden for de kunstneriske fag, kunsthåndværkere og kulturskabere, som ønsker at opbygge en levevej med afsæt i deres kreative virke.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, gratis at deltage.  

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende: 

Du arbejder med kunsterisk og kreativ skaben som iværksætter eller solo-selvstændig. Du kan fx være billedkunstner, forfatter, fotograf, skuespiller, designer eller kunsthåndværker. Du ønsker konkrete og værdifulde værktøjer til at udvikle din virksomhed uden at gå på kompromis med dine kunstneriske ambitioner. 

På workshopforløbet får du kompetencerne til at drive en forretning, hvor dine kunsnteriske ambitioner og økonomiske behov understøtter hinanden. Vi giver dig et overblik, der er i øjenhøjde med dine ressourcer, ambitioner og passion – et overblik du kan handle på. På forløbet arbejder vi med: 

  • Forretningsmodeller og strategier for en økonomisk bæredygtig forretning, der er tilpasset kunst- og kultursektoren. 
  • Værdiskabelse og prissætning af kunst og kreative ydelser. 
  • Netværk, salg og strategier for at opsøge og indgå partnerskaber. 

Efter workshopforløbet har du fået viden om, hvordan du kan skabe en økonomisk bæredygtig forretning, som sikrer den fortsatte udvikling af dit kunstneriske arbejde.

Din guide på vejen fra god idé til god forretning 

Signe Sylvester stiftede i 2018 Den Kreative Forretning for at hjælpe flere kunstnere og kreative med at skabe et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv. Signe har stor indsigt i både de kulturelle, økonomiske og personlige aspekter af det kunstneriske arbejde. Desuden har Signe stor erfaring med at undervise, og har bl.a. udbudt undervbisning ved Det Kongelige Akademi (Bornholm), Det Kongelige Danske Kunstakademi (København), Dansk Musiker Forbund (København og Aarhus), Danske Kunsthåndværkere og Designere (Aarhus) og mange flere.

Skemalagte aktiviteter

Dato
Titel
30-10-2024
13.00 - 16.00
Workshop 1: Kunstnerens sammensatte arbejdsliv
30-10-2024
13.00 - 16.00
Filmbyen 11A, 3. sal, 8000 Aarhus C
06-11-2024
13.00 - 16.00
Workshop 2: Det kunstneriske arbejdes pris og værdi
06-11-2024
13.00 - 16.00
Filmbyen 11A, 3. sal, 8000 Aarhus C
13-11-2024
13.00 - 16.00
Workshop 3: Opsøg nye projekter, opgaver og partnerskaber
13-11-2024
13.00 - 16.00
Filmbyen 11A, 3. sal, 8000 Aarhus C

Information

Tilmelding slutter
30-10-2024 09.00

Kontaktperson

Mahtab Ghanavati

Virksomhedskonsulent
Erhvervshus Midtjylland S/I

21946907